Jeg brænder for udvikling af læreprocesser, således vi som samfund/institution, kan være med til at facilitere handlekompetence for den enkelte samfundsborger og elev i det danske uddannelsessystem.
Min masterafhandling handler derfor om denne udvikling og indflyvningen er:
I Danmarks uddannelsessystem sættes der i disse år stor fokus på, at alle uddannes bæredygtigt ansvarlig, således alle gennem innovation og udvikling kan være med til at skabe mulighed for, at Danmark når FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som beskrevet på Danmarks officielle side for verdensmålene (verdensmål.org, 2015).
EU er kommet med et direktiv, som omhandler bæredygtighedsregnskab for de 25 største aktieselskaber, hvor virksomhederne skal udarbejde en bæredygtighedsrapportering fra regnskabsåret 2024. Denne lov gælder fra 2025 for aktieselskaber, der har mere end 500 ansatte. Fra 2026 gælder samme lov for mellemstore og mindre børsnoterede virksomheder. Denne lov går under fællesbetegnelsen Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), hvor der skal udarbejdes en rapport under en særlig standard, der navngives European Sustainability Reporting Standards (ESRS) (Erhvervsstyrelsen, Lovkrav til virksomheders bæredygtighedsrapportering). Her er det værd at bemærke, at det ikke kun er tale om regnskab i forhold til miljøpåvirkninger, men at det også indeholder krav om, at den enkelte virksomhed kan dokumentere deres sociale bæredygtighed. Med dette EU-tiltag ser det endvidere ud til, at der kan der være et behov for, at den enkelte virksomhed, for at kunne overholde den nye standard, motiveres til at arbejde på at få hele deres distributionskæde til at leve op til de fastsatte standarder.
I forbindelse med udbud af erhvervsuddannelserne har Børne- og undervisningsministeriet (herefter UVM) sat stor fokus på bæredygtighed som en naturlig del af den undervisning, eleverne tilbydes gennem hele elevens undervisningstid, fra de begynder som grundforløbselever på en erhvervsskole, til de gennemfører uddannelsen med et Svendebevis. Dette er udrullet i en ”Handleplan for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling” (UVM, 2022).
Som skole/institution i Danmark er vi som udgangspunkt med til at sikre en bæredygtig nutid og fremtid, som en del af samfundets udvikling. Dette styres gennem lovgivning og bekendtgørelser, som de enkelte skoler skal overholde for at udbyde uddannelse inden for erhvervsskoleområdet.
For erhvervsskolerne kan det medføre et voksende behov for at udvikle både lærerens og fagets profession, for at kunne skabe et undervisningsmiljø, som fremmer en bæredygtig udvikling i samfundet. Det kan også være, at der bliver behov for at opbygge nye forløbsplaner eller ny pædagogisk praksis. Lærerne samarbejde og deres professionelle praksisfælleskab kan i den forbindelse blive nytænkt. Ønsket er, at lærerne kan blive i stand til at kunne undervise i forhold, som er med til at skabe bæredygtige kompetencer for den enkelte elev, således at eleven kan foretage bæredygtige handlinger i både sit privatliv og i høj grad også i sit arbejdsliv. Med andre ord bliver den enkelte lærer nødt til at udvikle sin fortælleevne til at kunne skabe motivation og viden hos den enkelte elev. Denne evne bruges således at eleven bliver i stand til at foretage bæredygtige handlinger med viden og nye konstruktioner, som giver viden og indsigt til at kunne foretage handlinger som er bæredygtige. Ud over disse kompetencer er skolerne/institutionerne med til at sikre, at samfundets øvrige uddannelsesmæssige krav også læres af den enkelte i samfundet gennem uddannelse. Dette er en vigtig pointe for skolernes livskraft.
Når både behovet for at kunne være med til at styrke fortælleevnen, men også forståelsen af, hvilken funktion skolerne har for at styrke samfundets udvikling, kan det være nødvendigt at se, hvem eller hvilke forskere der kan være med til at give bud på disse styrker. Jarome Bruner, som var amerikansk forsker og psykolog, har i sin forskerkarriere beskæftiget sig med læring bl.a. for børns udvikling gennem fortællinger, som han beskriver ud fra narrativer og har delt op i ni forskellige universalier (dette beskrives senere i kapitlet om Jarome Bruner).
Ud over dette område, har Jarome Bruner også forsket i skolernes vigtighed i opbygningen af samfundet og herunder beskrevet ni teser, som både er med til at styrke skolerne, men som også peger på nogle udfordringer i forhold til at sikre børns udvikling og selvværd. Disse overvejelser er med til at indsnævre læringsteorien til at omhandle Jarome Bruners forskning. Som Jerome Bruner beskriver med den institutionelle tese, er institutionen underlagt kulturen eller samfundets opgave at sikre kulturen gennem uddannelse og dannelse af individerne.
Jerome Bruner udtaler om uddannelse:
“Uddannelse bliver i den industrialiserede verden mere institutionaliseret og tager sig af kulturens vigtige anlæggende. Det gør den gennem en blanding af tvang og frivillighed” (Jerome Bruner, 2006, s. 82). Hvis fortællingens evne er med til at styrke elevens kompetencer til at kunne udvikle evne til at handle bæredygtig, så kan det være interessant at holde fortællingen op med den af læreren valgte didaktik. Hvilke didaktiske valg foretager den enkelte lærer i forbindelse med sin planlægning og sin gennemførelse af undervisningen.